Forhåbningslundsturen

På en lille del af denne tur kan det være nødvendigt med solidt fodtøj, da man skal bevæge sig ad rigtige markveje.

Start ved Ryslinge Friskole. Drej til venstre og følg Krumstrupvej (S). Gå forbi Hylshusevej og fortsæt forbi skoven, der gemmer mølledammen sydøst for vejen. Efter en kilometer passerer man Krumstrup, men fortsæt ufortrødent ½ km endnu forbi Ny Krumstrup og frem til den lille allé, der fører ind til Forhåbningslund.

Det kan anbefales at trave ca. hundrede meter længere mod syd ad Krumstrupvej – her ligger nemlig ejendommen Langholm lige øst for vejen – og ved Langholm vokser Nordeuropas største hestekastanje – en mere end 250 år gammel kæmpe, som det nok er værd at lægge mærke til. Ellers går man gennem alléen frem til Forhåbningslund og ad markvejen videre mellem gårdens bygninger.

Sit specielle navn fik gården, fordi den engang blev solgt til en syg københavner, der håbede på at komme til kræfter ude på landet langt fra hovedstadens larm og tumult. I Ryslinge var der i 1856 en lærer, der var så fordrukken, at han ikke magtede det, som lærere skal kunne magte. Derfor tog de handlekraftige folk på Forhåbningslund en rask beslutning og ansatte en huslærer, som skulle undervise gårdens sønner og enkelte andre drenge fra Lørup. Det var starten til den første friskole i Ryslinge.

Fortsæt ad markvejen (V) bag Forhåbningslund. Her passerer man gennem højtliggende landbrugsland – knap 100 meter over havet – med udsigt til enkelte levende hegn og en skovkranset sø nord for markvejen. Her kan man tit få øje på dyr, hvor skov og vand støder op til hinanden.

Knap en halv kilometer fra Forhåbningslund knækker markvejen mod nord, og pludselig er man fremme ved den asfalterede Lørupvej, som man uden tøven følger til højre (N) i retning af Lørup. På venstre hånd skråner landskabet ned i en dal, der er en tunneldal fra sidste istid. Den langstrakte sø i dalbunden har det sigende navn Dynden.

Fortsæt mod nord. Vejen dykker ned mod landsbyen Lørup, som ligger i tunneldalen og op ad dalens sider mod nordøst. Der er endnu ni gamle bindingsværkshuse i Lørup. Landsbyen Lørup er første gang nævnt i historien i 1438 – 7 år efter, at englænderne brændte Jeanne d’Arc på bålet. I Danmark hed kongen Erik, og det var drøje tider for landbruget. Bønderne var udslidte og underernærede og måtte finde sig i de barske vilkår, som godsejerne bød dem.

Første vej til højre hedder Kapelvej. Den hedder naturligvis sådan fordi her engang lå et kapel: Sankt Anne Kapel. Sankt Anne var mor til Jomfru Maria – og dermed Jesu mormor. Historien er, at der fandtes et kær på stedet – et kildeområde, hvor vandet havde helt usædvanlige egenskaber. En lam dreng var på mirakuløs vis blevet helbredt, og lignende mirakler overgik andre, der valfartede til stedet. I 1470 valgte man derfor at opføre kapellet og sikkert også en kildebrønd. Kapellet var i funktion frem til reformationen i 1536, men forfaldt sidenhen. I sidste halvdel af 1600-tallet benyttede den ugudelige herremand Claus Ottesen fra Krumstrup profant kapellet til opbevaring af hø. Senere ranede hans søn Otte Clausen kapellets spir, som blev sat op på Krumstrup. Klokken blev genbrugt i Ryslinge Kirke.

På vejen gennem Lørup passerer man Herredsfogedgården. Udenfor står der en træskulptur som blev skåret i en udgået elm i 2005. Arbejdet blev udført af Allan Bo Jensen, der er kendt viden om for sin kunst udført med motorsav. Skulpturen forestiller herredsfogeden, som med sit skæggede ansigt skuer ud over sin gård og sit herred. I hånden holder han et dokument, et ret fint brev som han modtog fra Christian III i 1554.

Således opmuntret kan man fortsætte sin vandring ud af Lørup (NØ). Ved Egsmarken kan man gå endnu mere trygt, for herfra er der cykelsti ned over bakken ved Højvang og helt tilbage til Ryslinge Friskole.