Krumstrupturen

Start ved Ryslinge Friskole. Drej til venstre og følg Krumstrupvej mod syd. Efter en kilometer drejer man til venstre ad Hylshusevej (Ø). Dernæst krydses Sallinge Å ad Bagsluse Bro – man kan se den udrettede å som en grøft på venstre hånd – nord for Hylshusevej.

Efter et par hundrede meter befinder skoven Pindsvinehave sig på venstre hånd. Her er en god chance for at se egern, idet løvtræerne i skovbrynet og grantræerne inde bagved giver dem gode betingelser for at finde føde, skjul og steder at bygge rede. Har man ørerne med sig, kan man måske være heldig at høre ravnens ”ronk, ronk” inde fra skoven.

På højre hånd – modsat Pindsvinehave – hæver terrænet sig stejlt, nærmest som en skrænt. Det kan også kaldes en banke eller en hæ’il (hælde), hvilket har givet navn til stedet: Husene ved Hældet – eller Hylshuse. At stien løber gennem en tunneldal, har man sikkert også lagt mærke til allerede.

Ved Hylshus drejer vejen skarpt mod øst. Lige i svinget går en markvej mod vest. Der er en bevoksning med nobilisgraner mod nord – og et hasselhegn syd for markvejen. Følg denne markvej en kilometer frem til Krumstrup. Markvejen går gennem landbrugslandskabet, der kantes af skove og levende hegn. Nord for vejen kan man se den lille bevoksning, der næsten skjuler den gamle mølledam. Se godt efter i skovbrynene og i de levende hegn – her er der tit rådyr på færde.

Efter vandringen over markerne, belønnes man af et kik på Krumstrup, som nok er et studium værd. Lige syd for hovedbygningen står der et informationsskilt, hvor man kan læse mere om Krumstrup. Til trods for at Krumstrup ligger helt oppe på kanten af dalen over mod Lørup, er hovedbygningen alligevel omgivet af stensatte vandgrave. De ældste dele af hovedbygningen er opført omkring 1665, hvor Jens Lassen istandsatte bygningen. Svenske soldater under svenskekrigen i 1658 havde haft kvarter og lejr på Krumstrup og de havde været hårde ved stedet. (Svenskekrigene er ikke helt glemt i dag, bl.a. takket være Carit Etlars historie om Gjøngehøvdingen).

Fra Krumstrup kan man følge Krumstrupvej ned ad bakken og tilbage til Ryslinge Friskole.

Historier fra Krumstrup: Der findes mange historier om folkene på Krumstrup. En af dem udspiller sig i sidste halvdel af 1600-tallet, hvor Krumstrup ejedes af Claus Ottesen. Han havde en betydningsfuld stilling som lensmand for kongen i både Danmark og Norge. Det afholdt ham dog ikke fra at føre et særdeles saftigt liv, når han var hjemme på Krumstrup. Det var så slemt, at den lokale landsbypræst Sune Hansen måtte tage affære og skrive til ham om sagen. Præsten var blandt andet utilfreds med, at Claus Ottesen – mere eller mindre offentligt – havde ligget i med fire forskellige kvinder i løbet af syv år – foruden hvad der ellers var foregået i hemmelighed. Præstens skriftlige henvendelse ændrede dog ikke Claus Ottesens adfærd. En anden af Claus Ottesens bedrifter var at benytte Sankt Annes Kapel i Lørup som hølade. Nok var kapellet ved den hellige kilde ikke så besøgt længere – men alligevel.

En anden dramatisk historie handler om Rasmus Lange, som i 1756 slog sin bror Peder ihjel. Det var bestemt ikke et affektmord: Rasmus var utilfreds med, at faderen havde sat Peder til at bestyre Krumstrup, idet han mente, at han selv måtte være den rette mand. Han skumlede en del over sagen og fik da også nogle af tjenestefolkene på sin side. Den første plan var at kvæle Peder, men den afløstes snart af tanken om at skyde ham. Da den plan imidlertid også blev opgivet, gik tredje plan ud på, at tjenestefolkene skulle stikke Peder ihjel med Rasmus’ hirschfænger – en kort sabel beregnet til at give hjorte nådestødet. Til sidst blev det dog en stor dosis salpetersyre, som fik taget livet af Peder. Sagen blev imidlertid opklaret, og selvom der sædvanligvis var dødsstraf for mord, slap den idérige Rasmus Lange dog med at få sin ære forbrudt. Han måtte arbejde resten af livet som slave i nærmeste fæstning – som vel har været i Nyborg. Mordet gav naturligvis anledning til spøgeri på stedet – der var på Krumstrup (som så mange andre steder) en blodplet på gulvet, som ikke kunne vaskes bort.

I 1782 var det en Mads Jørgen Møller som blev ejer af Krumstrup. Han fulgte i Claus Ottesens fodspor, når det gjaldt uægteskabelige forhold til adskillige kvinder. Sagnet beretter, at han som herremand krævede retten til bondebruden på brudenatten. Det øgede heller ikke hans popularitet, at han ofte trakterede bønderne med sin hundepisk eller sin stok. Ved et gilde i 1791 blev Mads Møller lidt for kæk og tilbød den unge kammerjunker Niels Frederik Juel at købe Krumstrup. Den unge Niels Frederik var ikke bange, og penge havde han også, så han slog til. Da han overtog gården, holdt bønderne gilde på herremandens bekostning. De historiske oplysninger er hovedsagelig hentet fra H.M. Henriksens "Ryslinge Sogns historie" (1955).