Nazarethkirken

En kirke skabt af en strid

Historien begynder med den populære sognepræst Vilhelm Birkedal, der kom til Ryslinge i 1849. Hans inderlige, nationalt prægede forkyndelse trak tilhørere til langvejs fra. Men efter nederlaget i krigen i 1864 bad Birkedal i sin kirkebøn om, at kongen måtte få »et dansk hjerte, om det er muligt« – en kritik af den nytiltrådte Christian 9., der i 1865 kostede ham embedet som sognepræst.

Menigheden ville ikke skilles fra ham. Som man allerede havde dannet friskole, kunne man også danne sin egen kirke, og dermed blev Ryslinge Valgmenighed en realitet i 1865. Først holdt man gudstjeneste i præstegårdens lade, siden i Boltinggaards lade, indtil menigheden byggede sin egen kirke på Ryslinge Mark.

Bygget af menigheden selv

Grundstenen blev lagt den 18. april 1866 – bevidst på toårsdagen for slaget ved Dybbøl som en stærk markering af sammenhængen mellem kristendom og danskhed. Gårdmændene leverede sten, frivillige mødte op og arbejdede med, og konerne bragte mad, æbleskiver og øl til byggepladsen. Den første, beskedne kirke blev i folkemunde kaldt »Kapellet på Ryslinge Mark«, men menigheden gav den selv det mere velklingende navn Nazarethkirken.

Da Loven om valgmenigheder blev vedtaget i 1868 – netop med udgangspunkt i Ryslinge-sagen – blev frimenigheden omdannet til valgmenighed. Således blev Ryslinge Danmarks første valgmenighedskirke inden for folkekirken: en menighed, der ikke var afgrænset af geografi, men valgt til af folk selv.

Kirken i dag

Den kirke, man ser i dag, er resultatet af en gennemgribende ombygning i 1896–1898 ved arkitekt Carl Brummer. Den blev opført som romansk middelalderkirke for at understrege forbindelsen mellem middelalderens frie forhold mellem konge og folk og 1800-tallets bondefrigørelse i den grundtvigske bevægelse. Kirken rummer omkring 600 siddepladser og har et 19-stemmigt Marcussen-orgel.

Kirkerummet er skabt som festrum med store, træbelagte lofter, og udsmykningen giver mindelser om de norske stavkirker. På hver bænkegavl er der udskåret en rose – et af vikingetidens symboler på Kristus. Alterbilledet, der viser Jesus som barn i Nazaret sammen med Maria og Josef, er malet af Christen Dalsgaard, mens alterrammen og store dele af det øvrige inventar er udført af den lokale kunstner Emil Hansen, også kaldet Fløjte-Emil.

Blandt kirkens kæreste klenodier er dåbefadet, som N.F.S. Grundtvig selv skænkede ved indvielsen. Det havde stået i hans eget hjem, hvor hans to sønner var blevet døbt i det – en personlig anerkendelse af den menighedsdannelse i Ryslinge, som Grundtvig så som noget helt særligt. Fra loftet hænger desuden kirkeskibet, en model af korvetten Flora.

Besøg Nazarethkirken

Nazarethkirken er fortsat en levende ramme om Ryslinge Valgmenigheds gudstjenester og arrangementer. Den er en oplagt seværdighed for både historisk interesserede, kirkegængere og besøgende, der vil opleve et af de stærkeste fysiske vidnesbyrd om den grundtvigske vækkelse på Fyn. Tjek menighedens hjemmeside for gudstjenestetider og adgang.