Ryslinge Valgmeninghed

Midt i Ryslinge ligger en kirke, der har skrevet dansk kirkehistorie. Ryslinge Valgmenighed regnes for landets allerførste valgmenighed, og stedet er stadig et levende, grundtvigsk fællesskab med gudstjenester, foredrag, koncerter og arrangementer for både børn og voksne. Vil du forstå, hvorfor en lille fynsk landsby fik så stor betydning for hele folkekirken, begynder fortællingen her.

En kirke der voksede frem nedefra

Historien tager fart i midten af 1800-tallet, hvor de folkelige vækkelser rullede hen over Danmark. Friskoler, højskoler, andelstanke og et blomstrende foreningsliv var med til at forme det moderne land – og mange mennesker begyndte at søge derhen, hvor de oplevede, at forkyndelsen talte til dem. På Fyn samledes flokken om sognepræsten i Ryslinge, Vilhelm Birkedal, en både folkekær og stridbar skikkelse.

Birkedal blev fjernet fra sit embede – ikke på grund af sin tro, men på grund af sine politiske ord. Efter nederlaget i krigen i 1864 havde han fra Folketingets talerstol rettet hård kritik mod regeringen og kongen, og i en kirkebøn bad han om, at kongen måtte få »et dansk hjerte«. Det kostede ham stillingen. Frem for at bøje sig valgte en kreds af hans tilhængere at gøre på kirkens område, hvad de allerede havde gjort på skolens: De dannede deres egen menighed og holdt fast i den præst, de havde tillid til.

De første gudstjenester fandt sted under beskedne kår – i laden ved præstegården, hvor salmesangen lød ud over markerne. Snart gik menigheden i gang med at rejse sin egen kirke på Ryslinge Mark.

Nazarethkirken – bygget af menighedens egne hænder

Kirken blev til ved fælles indsats. Gårdmænd leverede sten, frivillige mødte op med deres arbejdskraft, og der kom gaver fra nær og fjern. I folkemunde fik det lille, ydmyge byggeri øgenavnet »Kapellet på Ryslinge Mark«, men menigheden selv gav det det smukkere navn Nazarethkirken – det navn, kirken stadig bærer i dag. Selv N.F.S. Grundtvig fulgte sagen tæt og skænkede døbefadet til den nye kirke, glad for at se en menighed, der ikke var beordret oprettet oppefra, men var groet frem af folk selv.

Danmarks første valgmenighed

I begyndelsen stod menigheden uden for folkekirkens rammer, fordi der ganske enkelt ikke fandtes nogen lov, der gav plads til den. Det ændrede sig den 15. maj 1868, da Loven om valgmenigheder blev vedtaget – netop med striden i Ryslinge som baggrund. Loven gjorde det muligt at danne en menighed på tværs af sognegrænser og selv vælge sin præst, samtidig med at man forblev inden for folkekirken. Birkedals menighed var den første til at søge om anerkendelse, og dermed blev Ryslinge Valgmenighed landets ældste af sin slags.

Det helt afgørende var, at loven ikke handlede om uenighed i troen, men om frihed. Valgmenighederne deler bekendelsesgrundlag og ritualer med resten af folkekirken – de har bare valgt at organisere sig anderledes, med større selvbestemmelse og et fællesskab, der hviler på medlemmernes egen vilje og frivillige indsats. I årtierne efter fulgte en række grundtvigske valg- og frimenigheder rundt om i landet.

Et fællesskab uden landegrænser på kortet

En valgmenighed er ikke bundet til et geografisk sogn, og det præger Ryslinge Valgmenighed den dag i dag. Medlemmerne bor spredt – mange på Midtfyn og det øvrige Fyn, men også i Jylland og på Sjælland. Nogle har bevaret tilknytningen, efter de er flyttet væk; andre har bevidst valgt fællesskabet og præsten til. Det fælles holdepunkt er ikke en adresse, men gudstjenesten, de kirkelige handlinger og oplevelsen af at høre til.

Kirkens liv i dag

Ryslinge Valgmenighed er stadig en aktiv del af lokallivet omkring 5856 Ryslinge. Ud over de søndagelige gudstjenester i Nazarethkirken byder kalenderen på et bredt program: foredrag, koncerter, babysalmesang, fællesspisning, læsekreds, kreative onsdage i mødesalen og arrangementer for børn og familier. Et fast holdepunkt er det årlige Ryslingemøde, hvor valgmenigheden, frimenigheden, sognekirken og Ryslinge Høj- og Efterskole går sammen om at forbinde kirke, skole og samfund.

Kirken lægger vægt på, at alle er velkomne til arrangementer og gudstjenester, uanset om man er medlem eller ej. Er man dårligt gående, kan der bestilles kirkebil til både gudstjenester og møder i mødesalen.

Godt at vide

• Kirke: Nazarethkirken, Ryslinge
• Postnr./by: 5856 Ryslinge, Faaborg-Midtfyn Kommune
• Tilhørsforhold: Grundtvigsk valgmenighed inden for Den danske Folkekirke
• Særkende: Danmarks ældste valgmenighed
• Hjemmeside: ryvm.dk

Tjek altid valgmenighedens egen kalender for aktuelle tider og tilmelding til arrangementer.